JAAS indgår samarbejde med medicinalfirma
Jydsk Atomkraft A/S hjælper gerne andre firmaer, der har problemer med myndighederne og deres evindelige tilsyn og kontroller og godkendelser og miljøhysteri.
Læs fx om Schøler & Kruse-net Experimental Medicaments' vidundermiddel, N-hydroxilin, som er fremstillet med kølevand fra reaktor 1.
De kan her læse det takkebrev, vi har modtaget:
Kære JAAS,
Det er med stor glæde og stolthed at vi idag kan annoncere at vi endegyldigt, og for bestandig, er blevet afvist alle chancer for godkendelse i lægemiddelstyrelsens registre. Dette har vi skriftligt, i et lidt, synes vi, ubehageligt brev fra nævnte styrelse dags dato.
Dette ser vi naturligvis som en stor bedrift for vores virksomhed, da al overskud ved vores egen-handel med det nye "lægemiddel" N-hydroxilin, så ikke skal deles med tilsynsførende virksomheder og spildes på utallige prøver og løbende godkendelser.
Vi takker for den fejlfrie tappelinie vi har fået stillet til rådighed fra reaktor 1, og ser frem til et fælles givtigt og fremmede samarbejde mange år ud i fremtiden.
Gi' næsen et pust.
De bedste hilsner
Michael Schøler
Chef medico engineer
Schøler & Kruse-net experimental medicaments Inc.