Flere atomkraftværker i England


Den engelske premierminister, Tony Blair, har udtalt, at nye atomkraftværker til være en vigtig del af fremtidens energiforsyning i England. Tony Blair argumenterede for brug at mere atomkraft ved at nævne usikkerheden omkring oliemarkedet, den kendsgerning, at vedvarende energikilder endnu ikke kan dække hele behovet samt de globale miljø- og klimamæssige konsekvenser ved fortsat forurening fra olie- og kulfyrede værker.

 

Jydsk Atomkraft A/S hilser udspillet fra Tony Blair velkomment, og vi glæder os over at høre, at politikere rundt omkring i verden er begyndt at bruge de argumenter, vi har prøvet at gøre befolkningen opmærksomme på i årevis.

 

Danske politikere ligeglade med miljøet

En undersøgelse fra det europæiske miljøagentur (EEA - læs rapporten her) konkluderer, at Danmark ikke vil være i stand til at nedbringe udslippet at CO2 til det niveau, der er aftalt i Kyotoprotokollen i 1997.

På trods af dette, mener danske politikere ikke, at atomkraft er værd at overveje.

Miljøminister Connie Hedegaard udtaler til Politiken,

"Vi traf et klart og fundamentalt valg i 1985, da Folketinget fravalgte atomkraft i Danmark. I stedet vil jeg hellere koncentrere mig om vedvarende energi og om at udvikle nye typer af energier"

Og energiminister Flemming Hansen til tilsvarende uvillig til at gøre noget ved problemerne:

"Regeringen har ingen planer om at genoptage diskussionen af kernekraftens rolle i Danmark. Frem mod 2025 forventer jeg en markant udbygning af den vedvarende energi med især vindkraft"

Selvom udvikling af "nye typer af energier" og "udbygning af den vedvarende energi" er helt fint, er det altså ikke nok. Politikere må se at vågne op og indse, at vi ikke blot kan lade stå til og håbe, at drivhusgasserne forsvinder af sig selv!

 

Jydsk Atomkraft A/S stadig det eneste lyspunkt

Til trods for regeringens fornægtelse af atomkraft, kan Danmark være glade for Jydsk Atomkraft A/S, der står for 67% af energiforsyningen i Forsyningsregion Jylland uden at udlede et eneste gram CO2. Hvis det således ikke var for JAAS, ville Danmark være endnu længere væk fra at kunne leve op til vores forpligtelser fra Kyotoprotokollen.

 

Så selvom det offentlige og regeringen stadig ikke er vilige tll at se konstruktivt på muligheden for at give atomkraft bedre forhold i Danmark, kan vi være glade for de EU-regulativer, som gør det muligt for privatejede atomkraftværker at eksistere i Danmark.

 

(Kilde: Politiken d. 30-11-2005 samt Politiken d. 29-11-2005.)


Tilbage