Fortræffelig sikkerhed på Barsebäck - terrorberedskabet er i top


Raytheon Phalanx 1B CIWS: en del af terrorberedskabet på Barsebäck

To såkaldte eksperter indenfor atomkraft har hævdet, at det står dårligt til med terrorsikkerheden på den svenske atomkraftværk Barsebäck (læs for eksempel her: Sydsvenskan). På trods af, at Jydsk Atomkraft A/S ikke har nogen interesse i at reklamere for konkurrenterne, mener vi, at det er nødvendigt at gøre opmærksom på nogle kendsgerninger, som de to såkaldte eksperter er ubekendte med eller bevidst har undladt at nævne.
Lars-Oluf Höglund og Lars Lindberg har ved hjælp af fotografier "dokumenteret", hvor let det vil være for terrorister at angribe værket med midler som for eksempel fly, bilbomber eller indsmuglede bomber.
Der er imidlertid adskillige antiterrorforanstaltninger, som Höglund og Lindberg ikke er opmærksomme på.

 

Höglund og Lindberg siger for det første, at terrorister vil kunne styrte et fly direkte ind i værket, som det skete i New York d. 11. septemper 2001. Dette er langt fra sandt. Allerede i januar 2002 installerede Barsebäckværket et avanceret antiluft-missilforsvar. Uden at gå i detaljer (af sikkerhedsmæssige hensyn) kan vi oplyse, at der er installeret flere batterier Raytheon RIM-156A Standard SM-2ER Block IV-missiler. SM-2ER Block IV-missilerne er moderne overflade-til-luft-missiler, der blandt andet anvender den opgraderede Mk 45 MOD 10 TDD (Target Detection Device), hvilket giver dem væsentligt forbedret ydeevne imod mål med høj hastighed og lille RCS (Radar Cross Section) i selv meget fjendtlige ECM-omgivelser. Det er ikke en overdrivelse at sige, at det er nemmere at ramme et amerikansk hangarskib med et luftangreb end at successfuldt flyve et fly ind i Barsebäckværket.

 

En anden trussel er ifølge Höglund og Lindberg bilbomber, som er blevet anvendt af terrorister i stor stil. Det er korrekt, at det ikke gøres meget for at forhindre uidentificerede biler i at nå det yderste hegn. Men her holder til det gængæld også op med at være nemt. På strategiske steder indenfor det yderste hegn, er der opstillet et antal Phalanx 1B CIWS-moduler (Close-In Weapons System). Phalanx-modulerne består af hurtigtskydende 20mm maskinkanoner med indbygget målsøgnings og -sporingsradar samt FLIR-sensorer. Disse systemer er i stand til at skyde 4.500 tungsten-projektiler i minuttet, og hvert modul kan spore op til otte jordmål ad gangen. Alle biler, der ikke eksplicit af sikkerhedspersonalet klassificeret som "sikre", vil automatisk blive sporet via det avancerede radar- og jordsensorsystem og indenfor en fastlagt afstand af værket, bliver alle ikke-godkendte jordmål beskudt og destrueret af Phalanx-systemet.

 

En tredje trussel, som Höglund og Lindberg peger på, er indsmuglede bomber. Höglund og Lindberg har selv "dokumenteret", at det kan lade sig gøre at smugle en taske ind på værket og placere den et sted, hvor en bombe vil kunne forette endog stor skade. Det er korrekt, at det er muligt at smugle en tom taske ind på værket. Men inden en person bevæger sig ind på værket, er personen selv og alt bagage blevet scannet af et avanceret system bestående af flere typer sensorer. Systemet er baseret på en kombination af PFNA (Pulsed Fast Neutron Analysis), NAS (Neutron Absorption Analysis), TNA (Thermal Neutron Analysis) og røngten samt avanceret computeranalyse af de indsamlede data. Det betyder i praksis, at man er i stand til at bestemme den nøjagtige kemiske sammensætning af alle indførte objekter, og det vil derfor være umuligt at indsmugle sprængstoffer på Barsebäckværket.

 

Værket er ligeledes sikret mod andre former for terror som for eksempel angreb fra havet, så disse beskyldninger er ganske uden hold i virkeligheden.
Der er ikke noget underligt i, at Lars-Oluf Höglund og Lars Lindberg ikke har været opmærksomme på disse foranstaltninger. Det er trods alt ikke noget, man skilter med offentligt, og de har åbenbart ikke selv prøvet at flyve et fly ind over området, køre igennem hegnet med en bil eller smugle 20 kilo plastisk sprængstof ind, før de udtalte sig. Hvis de faktisk havde prøvet en af disse ting, ville de ikke slet ikke have udtalt noget som helst.

 

Höglund og Lindbergs konklusioner er således ganske forkerte, og det er faktisk kun JAAS' værker, der er bedre beskyttet imod terrorangreb end Barsebäckværket.


Tilbage