Korrespondance - sagsnummer: JAAS4220755

Spørgsmål om sikkerhed og deponering af affald

Fra:
Simon Pedersen
Dato:07-03-2003 14:03
Emne:Atomenergirådet

Jeg synes at det fremviste alarmsystem virker en anelse skødesløst! For på trods af de enkelt signal lys der varsler medarbejderne i kontrolrummet, er der på ingen måder tænkt på rækken af blinde medarbejdere i kontrolrummet. Hvordan forestiller konsulent Overgaard sig at denne gruppe skal varsles i forbindelse med en nedsmeltningsalarm!?

På den baggrund anser jeg Jysk Atomkraft Reaktor 2 for at være en useriøs virksomhed uden megen hold virkelighedens arbejdsforhold!

 

Og med de rygter der iøvrigt husere om et hemmeligt deponeringsområde for atom affald i universitetssøerne mener jeg at det er hasard at lege med sikkerheden på den skødesløse måde! Senest med forlydner om at biologerne i parken har opdaget deformiteter blandt parkens ænder og vadefugle, samt at visse arbejdsløse kemikere forsøger at dække over den markant målbare stråling i statsbiblioteket kantine og Efor baren. - Henter Eforen mon vandet til sine isterninger i parkens søer!?

 

Jeg må derfor på det skarpeste anmode atomenergirådet om en rapport om sikkerheden ved disse private kraftværker der på det seneste er begyndt at blomstre op i det danske land.

 

Med venlig hilsen
Andre Lublin


Svar:

Kære Hr. Simonsen,

 

Jydsk Atomkraft A/S (JAAS) takker for deres henvendelse, som vi skam er meget glade for, da vi tager alle henvendelser fra offentligheden meget seriøst!

 

De rejser i deres mail flere punkter, som jeg i det følgende vil prøve at besvare.

 

a)       Hos JAAS er vi skam stolte over de rigtigt mange blinde medarbejdere vi har! Det må bero på fejl at De ikke er orienteret om advarselssystemerne der er installeret for at advare vores blinde medarbejdere om forestående akut nedsmeltningsfare. I alle vore kontrolrum er installeret minimum fire og nogle gange helt op til otte 24" subwoofer moduler af typen Turbosound TSW-124. Samtidig med at de visuelle alarmforanstaltninger går i gang begynder disse moduler at spille basgangen fra det kendte Jodle Birge hit "Mine gamle bukser" fra 1984 med ca. 139,5 db, for at advare de blinde medarbejdere. Uafhængige tests på "frivillige" forsøgspersoner har dokumenteret, at lige netop denne sang er den mest velegnede til at fremkalde stærke flugtreaktioner hos folk. Desuden er alle vores kontrolrumsmedarbejdere - såvel blinde som svagtseende - instrueret i, at omgående at forlade kontrolrummet hvis de kan mærke temperaturen pludselig stiger med mere end et par grader. Derfor mener vi hos JAAS, at vi kan roligt sige at vores backup-nødprocedurer er på plads!

 

b)       De nævner de ondsindede rygter om radioaktivitet, deforme ænder og skjulte affaldsdepoter der på det seneste har floreret. Jeg kan oplyse at JAAS stiller sig uforstående herover for. For det første ville vi aldrig skjule et affaldsdepot, og for det andet har vi til dato aldrig set uafhængige beviser for at atomteknologien på nogen måde skulle indeholde riscisi. Men jeg er desværre ikke tekniker, og vil derfor bede dem kontakte konsulent Jensen, hvis de har flere spørgsmål desangående. Hr. konsulent Jensen er dog p.t. bortrejst - det var vist noget med en skiferie eller et sikkerhedsseminar i Nordkorea.

 

c)       Så siger De, at vandet til Eforens isterninger skulle komme fra Universitetsparkens sø. Hvor useriøs kan man blive? Arbejder de for en af vores konkurrenter? Det er en kendt sag, at vandkvaliteten i søen er helt i bund. Den er for længst blevet ødelagt af syreregn - der jo som vi alle ved - er et biprodukt af nogle af vores mere useriøse konkurrenter letsindige omgang med fossile brændstoffer. Eforen har derfor bedt mig oplyse, af alle Eforens isterninger er lavet af en slags polycarbonater som kan genbruges. Derfor skal Eforen blot genanskaffes de "terninger" der går i stykker eller sluges af gæster - Det kalder vi hos JAAS miljøbevidst!

 

d)       Sidst nævner De deres planer om at snakke med atomenergirådet. De vil vi gerne advare kraftigt imod. Alle ved det er en useriøs organisation domineret af fantaster og "tree-huggers". Vores sikkerhedstjeneste (Konsulent Johannnnsen) har oplyst at De - Hr. Simonsen - har underskrevet deres henvendelse med falsk navn. Nu behøver vi sikkert ikke nævne hvordan det gik dem der sidst kaldte sig André Lublin. Desuden skal vi tilføje, at JAAS ved hvor De og Deres familie bor, og man har før hørt om folk der vågnede op en morgen med en ny atomreaktor i deres baghave...

 

Med venlig hilsen

 

JAAS

Niels Overgaard
Konsulent


Tilbage