Korrespondance - sagsnummer: JAAS20500810

Gamma-Net

Fra:
Niels Chr. Sørensen
Dato:11-05-2007 09:23
Emne:Forslag til samarbejde

Vi har lavet et lille fællesskab her i Jylland - hvor vi på "bedste Jydsk" maner deler Internetforbindelse trådløst.

 

Vi har et problem med at nå ud til alle her på landet med den eksisterende teknologi der typisk sender i området 2,4 og 5-6 GHz. Dette frekvensområde kræver uhindret sigt mellem alle sendestederne og der er idag en del anden trafik.

 

DERFOR har jeg - i kraft af at være projektets "Über nørd" igangsat undersøgelser og udvikling af et nyt produkt: "Gamma networks" der én gang for alle vil løse alle disse problemer som opleves i andre trådløse netværk.

 

Vi tester i øjeblikket radioområdet 30-300 EHz istedet, bedre kendt som "Gamma" radiostråling. Vi forventer at dette radio område vil overflødiggøre behovet for "Line of sight" der idag er nettets største forhindring.

 

Radioområdet anvendes desværre i forvejen af jer i jeres reaktore - og i sjældne tilfælde i nukleare uoverensstemmelser mellem lande af ny-liberalistisk eller anden religiøs overbevisning.

 

Vi vil derfor gerne ansøge jer om et samarbejde.

 

Det ville være attraktivt at anvende jeres reaktor som sendested for nettet - vi forventer blot at skulle anvende dette ene sted for at dække det meste af Skandinavien. Noget mere attraktivt end de kendte FWA og WiMAX teknologier der idag finder lignende anvendelse.

 

Det bliver nok også nødvendigt at afstemme frekvenserne så jeres reaktore ikke "støjer" i radioområdet.

 

Samarbejdet må ske umiddelbart og forventes ikke at have lang varighed.

Dels fordi jeres konkurrenter - de traditionelle underclockede elselskaber - er ved at vinde frem med deres lyslederbaserede tiltag, dels fordi vi ikke forventer at have vores medlemmer ret længe pga. de kedelige bivirkninger der sjældent tillader overlevelse.

 

Vi undres iøvrigt over om jeres konkurrenter med deres lysledere er i stand til at levere endu højere power end JAAS - Måske skulle i overveje at skifte til trådløs strømleverance. Beta området skulle efter sigende være relativt ubenyttede i øjeblikket og leverer potentielt en partikelstråling på op til 3MeV

 

På den måde kunne begrebet "bærbar computer" få helt ny mening idet vi i samarbejde kunne levere BÅDE trådløs net - og trådløs strøm. Det sidste har vi savnet i lang lang tid! Tænk her også på mulighederne for at forsyne fremtidens El biler...

 

Til eventuelle skeptikere der er bekymrede for sikkerheden i "Gamma-Net" (trademark) har vores Ukrainske eksperter på radioområdet følgende - præcise - kommentarer: "Visse vasse..." (Frit oversat)

 

Måtte vi høre fra jer

 

På vegne af "Gamma-Net" (trademark)

Niels Chr. Sørensen


Svar:

Kære Hr. Sørensen,

 

Tak for Deres henvendelse.

Vi har selv oplevet de problemer, De beskriver med manglende netværksforbindelse. Vores sikkerhedstjeneste bruger i øjeblikket mikrobølgeanlæg til at opnå netforbindelse overalt i landet (mikrobølger er også line-of-sight, men med tilpas mange satellitter, er det næsten en acceptabel løsning).

 

Deres forslag tiltaler os meget - ikke mindst på grund af dets kompromisløshed - og vi har derfor besluttet, at De skal være velkommen til at benytte Det midtjyske Atomkraftkompleks som "basestation" for Gamma-Nettet. Energi skulle ikke være noget problem, da vi altid har et par giga-Watt i overskud.

 

Desuden kan jeg nævne, at vi i længere tid har forsket i trådløs strøm, og at vi i øjeblikket kun mangler at overkomme en enkelt forhindring (uhensigtsmæssige dødsfald), før produktet kan lanceres.

 

Vi ser frem til et udbytterigt samarbejde.

 

På vegne af Jydsk Atomkraft A/S,

 

Jens W. Johannsen

Konsulent, Produktudviklingsafdelingen


Tilbage