Korrespondance - sagsnummer: JAAS18856360
Iran, atomkraft, atomvåben?
Dato:06-09-2006 12:17
Emne:Iran
I Medierne i dag kan man ikke undgå at hører sætningerne Iran Atomkraft Atomvåben. Vi ved fra tidligere JAAS mening om dette, men frygter i ikke at dette medfører en negativ holdning mod atomkraft. Og hvad sker der "hvis/Når" USA invadere Iran, er der så ikke frygt for at styret ville tage selve anlægget med i faldet.
Svar:
Kære Lars Skovballe,
De har helt ret i, at vi i Jydsk Atomkraft A/S, der er kraftigt involveret i Irans arbejde for fredelig udnyttelse af atomkraft, er meget bekymrede for den udvikling, vi i øjeblikket ser i medierne og i den generelle holdning til Irans atomkraftindustri.
Og netop risikoen for, at USA vil forsøge at skade Irans atomanlæg (vores taktiske eksperter anser en direkte invasion for usandsynlig, men langdistanceangreb med krydsermissiler er ikke utænkelige), har fået Jydsk-Persisk Atomfællesskab (J-PAF) til at investere i en del nyt "sikkerhedsudstyr".
Det iranske strategiske luftforsvar er i de seneste måneder blevet opgraderet væsentligt med hjælp fra konsulenter fra J-PAF, og alle kritiske anlæg er blevet flyttet til sikre lokationer (i stil med NORAD i Cheyenne Mountain, men dog noget mere sikre).
Med hensyn til en generel negativ holdning til atomkraft ser vi faktisk den modsatte tendens i øjeblikket i Danmark og i resten af Europa. Hvor atomkraft for blot få år siden var et tabu i energipolitikken, er man i meget højere grad begyndt at diskutere fordele, ulemper og muligheder ved atomkraft på et mere seriøst plan. Det ses også af de planer for udbyggelse af fx Englands og Finlands atomkraftsektor, som foregår for tiden.
Tak for Deres henvendelse.
På vegne af Jydsk Atomkraft A/S,
Jens W. Johannsen
Taktisk sikkerhedskonsulent, J-PAF